Den nye EU-designlovgivningspakke

Den længe ventede EU-designlovgivningspakke er blevet vedtaget og træder i kraft den 8. december 2024. I denne artikel gennemgår vi de vigtigste ændringer og deres konsekvenser for designere og virksomheder.

Reformen har til formål at modernisere de designretlige rammer og sikre, at de er i overensstemmelse med den moderne samfundsmæssige og teknologiske udvikling. Med lovpakken har Kommissionen forsøgt at øge retssikkerheden ved at præcisere centrale bestemmelser og indarbejde vigtige afgørelser fra EU-Domstolen, som tidligere ikke var udtrykkeligt afspejlet i lovgivning. Derudover fokuserer reformen på forenkling af procedurer, designbeskyttelse til en overkommelig pris og yderligere harmonisering på tværs af EU, hvilket vil gøre systemet mere tilgængeligt og konsekvent for brugerne.

Den opdaterede ramme bevarer sin struktur med en forordning og et direktiv:

Den europæiske designforordning (Europa-Parlamentet og Rådets forordning (EU) 2024/2822 af 23. oktober 2024 om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 6/2002 om EF-design og om ophævelse af Kommissionens forordning (EF) nr. 2246/2002) vil gælde fra 1. maj 2025, hvor visse bestemmelser, der kræver sekundær lovgivning – såsom nye designkategorier og digitale design – træder i kraft fra 1. juli 2026.

Det europæiske designdirektiv (Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2024/2823 af 23. oktober 2024 om retlig beskyttelse af design) træder i kraft den 8. december 2024, og EU’s medlemsstater har indtil den 9. december 2027 til at gennemføre det i national lovgivning og potentielt indføre foranstaltninger som administrative annulleringsprocedurer og bestemmelser om reservedele.

A. De vigtigste ændringer i den nye EU-designlovgivning

Den opdaterede EU-designforordning indfører betydelige ændringer for at forbedre klarheden, tilgængeligheden og anvendeligheden. Nedenfor er en oversigt over de vigtigste opdateringer:

1. Terminologi og symboler

2. Nye typer af design (med virkning fra 1. juli 2026):

• Udvidet anvendelsesområde omfatter digitale designs, som f.eks. overgange, animationer og visuelle effekter.
• Beskyttelsen udvides til at omfatte grafiske brugergrænseflader, grafiske værker, overflademønstre, rumlige arrangementer (EUIPO har allerede i et stykke tid accepteret sådanne typer værker til beskyttelse) og virtuelle miljøer.

3. Krav til gengivelser (med virkning fra 1. juli 2026):

• Den nye EU-designlovgivning indfører vigtige ændringer i kravene til gengivelser af et design. Antallet af tilladte visninger i en designansøgning vil ikke længere være begrænset til syv, selvom det nøjagtige antal visninger og de krævede typer – f.eks. for 3D-designs – vil blive bestemt af sekundær lovgivning.

4. Designs i flere Locarno klasser kan inkluderes i samme ansøgning  (træder i kraft 1. maj 2025):

• Tidligere kunne man ikke kombinere designs af for eksempel lamper og møbler, men det kan man nu. Ansøgere kan nu inkludere op til 50 designs pr. ansøgning uden begrænsning til en enkelt Locarno-klasse.

5. Præcisering af, hvilke elementer, der er omfattet af beskyttelse (synlighed) (træder i kraft 1. maj 2025):

• Designfunktioner skal være synlige i ansøgningen, men behøver ikke at være synlige under brug, undtagen for komponenter i komplekse produkter. Denne ændring relaterer sig til en praksis fra EU-domstolen om, at elementer af et design, som ikke var synlige under normal brug (undersiden af en cykelsadel) ikke var omfattet af beskyttelse. Denne praksis er nu opgivet.

6. 3D-printning og varer i transit (træder i kraft 1. maj 2025):

• Beskyttelsen af en EU-design udvides nu til også at dække alle forberedende aktiviteter, der er nødvendige for at skabe 3D-printede kopier
• Endvidere vil en rettighedshaver også kunne få standset krænkende varer, som er i transit i medfør af Toldforordningen gennem et medlemsland. Tidligere kunne dette kun ske, når varerne nåede destinationen.

7. Gebyrjusteringer (med virkning fra 1. maj 2025):

• Ansøgningsgebyrer er fortsat 350 euro, med reducerede gebyrer for flere designs. Herved nedsættes omkostningen ved indlevering af flere designs samtidigt ret betydeligt.
• Systemet med gebyrintervaller vil blive afskaffet.
• Fornyelsesgebyrer for 3. (15-20 år) og 4. periode (20-25 år) vil stige betydeligt, hvilket gør, at der skal være større opmærksomhed ved forlængelse af beskyttelsen. Dette forventes at føre til, at færre designregistreringer forlænges.

8. Muligvis fjernelse af krav til, hvilke designs, der kan beskyttes som uregistrede designs (1. maj 2025):

• Hidtil har det været fastslået, at et design, som er blevet offentliggjort første gang udenfor EØS ikke kan nyde beskyttelse som uregistreret design i EU. Med den nye opdatering af designforordningen er artikel 110a, stk. 5, nr. 2, blevet fjernet, hvilket umiddelbart åbner mulighed for, at designs, der først er blevet offentliggjort uden for EØS, også kan nyde beskyttelse som uregistrerede EU-designs. Spørgsmålet er dog ikke entydigt afklaret med denne opdatering, og det må forventes, at spørgsmålet vil blive afklaret af EU-Domstolen i den nærmeste fremtid. Får ophævelsen af artikel 110a, stk. 5, nr. 2 denne forventede virkning, vil det betyde, at langt flere designs fremover kan nyde beskyttelse som uregistrerede designs i EU.

9. Indskrænkelse af reservedelsreglen (gennemførelse senest den 9. december 2027):

Hidtil har EU Designforordningen indeholdt en reservedelsregel, hvorefter indehaveren af en designregistrering til en genstand, der kunne anvendes som reservedel til for eksempel en bil, ikke kunne forhindre andre i at producere og sælge genstanden, så længe den skulle bruges som reservedel. Reglen er ulogisk, men skyldes, at den meget stærke lobby indenfor reservedelsindustrien har fået gennemtrumfet reglen.

Reservedelsreglen bliver nu indskrænket noget, idet den opdaterede lovgivning indfører vigtige ændringer:

• Undtagelsen for reservedele er blevet indskrænket. Den gælder nu kun, hvis producenten eller sælgeren af en reservedel tydeligt har informeret offentligheden – enten direkte på delen eller på anden måde – om, at delen ikke er en original komponent. Hvis det således ikke fremgår af delen, at den er ’uoriginal’ vil den ikke kunne nyde godt af undtagelsen.

B. Vigtige opdateringer af designdirektivet

Designdirektivet står for harmonisering af de nationale designlove i EU. Med det nye designdirektiv er der tiltænkt en langt større harmonisering end i det oprindelige direktiv. Hidtil har håndteringen af nationale designrettigheder været meget forskellig fra land til land.

Ændringerne skal implementeres i national lovgivning inden 9. december 2027 og vil betyde en større revision af den danske designlov.

1. Indførelse af en reservedelsregel

• For første gang er der nu også blevet indført en reservedelsundtagelse i direktivet. Dette er et bemærkelsesværdigt skift, da det nuværende direktiv giver virksomheder mulighed for at beskytte reservedele til deres produkter mod kopiering. Den nye regel minder om indholdet af reservedelsreglen i forordningen, og er med til at skabe en større kongruens mellem retsstillingen efter direktivet og forordningen
• En overgangsperiode indtil 9. december 2032 sikrer, at eksisterende (nationale) designbeskyttelser for reservedele forbliver gyldige i denne periode. Denne regel har til formål at skabe balance mellem designbeskyttelse og EU’s mål for det indre marked for reservedele.

2. Hurtigere ugyldighedsprocedurer (træder i kraft senest den 9. december 2027):

• Der indføres en forenklet ugyldighedsproces for ubestridte sager for at håndtere designkapring og krænkelser effektivt.

3. Ejerskab og formodning om rettigheder i designregistrering (træder i kraft senest den 9. december 2027):

• En registreret designrettighed formodes at tilhøre designeren eller dennes retsefterfølger, med fælles ejerskab til samarbejdspartnere i tilfælde af kollektiv skabelse. Hvis designet er skabt af en medarbejder som en del af dennes arbejdsopgaver eller efter arbejdsgiverens anvisninger, er det arbejdsgiveren, der har designrettighederne, medmindre andet er aftalt eller dikteret af national lovgivning. Derudover formodes den person, der er angivet som designets registrerede indehaver eller ansøger, at være berettiget til at udøve alle rettigheder og handle i juridiske eller administrative sager vedrørende designet.

4. Formodning om gyldighed i krænkelsessager (træder i kraft senest den 9. december 2027):

• En designregistreringantages at være gyldige, selvom der ikke på forhånd kontrolleres, om de af registreringen omfattede designs opfylder kriterierne om nyhed eller individuel karakter. Denne regel, som allerede fandtes i forordningen, gælder nu også i direktivet. Det betyder, at man i tilfælde af en tvist skal bevise, at designet ikke er gyldigt. Hvis man mener, at et design er ugyldigt, kan man udfordre det ved at indgive en sag om ugyldighed i retten. For EU-designs kan sådanne ugyldighedssager stadig behandles hos EUIPO, og direktivet opfordrer desuden til, at medlemslandene indfører enklere og billigere administrative procedurer for ugyldighedssager ved deres nationale IP-kontorer – men det er ikke et krav.

5. Ret til forudgående brug af en registreret designrettighed (træder i kraft senest den 9. december 2027):

• Det opdaterede direktiv indfører en regel om beskyttelse af virksomheder, der måtte have taget designet i brug forud for indlevering af designansøgningen, på lige fod med den beskyttelse som allerede er forskrevet i designforordningen. Denne regel sikrer, at en tredjepart, der i god tro allerede har udnyttet et design eller gjort væsentlige forberedelser til at iværksætte udnyttelse af det, inden ansøgnings- eller prioritetsdatoen for en designansøgning, kan fortsætte med at udnytte det i det hidtidige omfang.
• Det er en forudsætning, at designet er skabt uafhængigt og ikke kopieret fra det registrerede design. Reglen skaber mere ensartethed mellem nationale og EU-regler for designbeskyttelse og giver sikkerhed til dem, der allerede er i gang med at bruge et design

6. Traditionelle kulturudtryk (træder i kraft senest den 9. december 2027):

• Medlemsstaterne kan nu indføre regler, der indebærer, at et registreret design erklæres ugyldigt, hvis designet helt eller delvist indeholder elementer af kulturarv, der anses for at være af national betydning. Bestemmelsen kom ind i forhandlingerne meget sent og er mærkeligt nok ikke kopieret i forordningen om EU designs. Bestemmelsen harmonerer med den øgede interesse, der forekommer internationalt for beskyttelse af kulturarv og oprindelige folks rettigheder.

7. Administrative ugyldighedsprocedurer (valgfrit, inden 9. december 2027):

• EU-medlemsstaterne opfordres til at vedtage administrative procedurer for ugyldiggørelse af design, men er ikke forpligtet til at gøre det. I mange EU lande kan man i dag kun få ophævet en designregistrering ved domstolene. Kommissionen har ønsket, at dette skulle ændres, men desværre er reglen ikke blevet gjort obligatorisk.

-o0o-

Løje IP er her for at hjælpe dig med eventuelle spørgsmål eller bekymringer vedrørende de kommende ændringer i EU’s designlovgivning. Vores team er klar til at vejlede om, hvordan disse opdateringer kan påvirke din virksomhed og hjælpe dig med at navigere i det nye landskab af designbeskyttelse. Hvis du ønsker mere information eller har brug for personlig rådgivning, er du velkommen til at kontakte os. Du kan også læse hele den vedtagne lov [her] og [her].