En ny kendelse fra Østre Landsret præciserer, hvornår man har eneret til en database, og hvordan man gyldigt kan forbyde andre at scrape data fra sin hjemmeside.

Den 12. maj 2026 tog Østre Landsret stilling til, om BoligPortal A/S kunne forhindre ReData A/S i at foretage tekst‑ og datamining på boligportal.dk.
Sagen havde tidligere været behandlet i Sø‑ og Handelsretten, som i oktober 2025 gav BoligPortal medhold. Her mente Retten, at boligportal.dk var beskyttet som database efter ophavsretslovens § 71, og at ReDatas scraping var ulovlig, fordi BoligPortal havde forbeholdt sig retten i sin data‑ og privatlivspolitik.

Østre Landsret nåede imidlertid frem til det modsatte resultat. Landsretten vurderede, at BoligPortal ikke havde sandsynliggjort, at databasen var beskyttet efter ophavsretslovens § 71, og selv hvis den var, havde BoligPortal ikke taget et gyldigt forbehold mod tekst og dataming efter ophavsretslovens § 11 b.

Databasebeskyttelse – hvornår opstår en “ny” database?

Boligportal.dk blev oprindeligt etableret i 2002. Databasebeskyttelsen efter ophavsretslovens § 71 varer i 15 år, hvilket betyder, at den oprindelige beskyttelse udløb i 2017. Spørgsmålet var derfor, om den nuværende database er en videreudvikling af den gamle, eller om der er tale om en ny database, som har udløst en ny 15‑årig beskyttelsesperiode.

For at en database kan anses for “ny”, skal der være foretaget en væsentlig investering i enten indsamling, kontrol eller præsentation af data. Det er ikke nok, at der løbende tilføjes nye boligannoncer.

Landsretten slog fast, at EU‑Domstolen endnu ikke har afklaret, hvornår en database er så ændret, at den skal betragtes som ny. På det foreliggende grundlag kunne Landsretten derfor ikke afgøre:

  • om boligportal.dk består af én eller flere databaser
  • om der er investeret så meget i databasen, at den er beskyttet
  • om ReDatas udtræk var så omfattende, at det ville være en krænkelse
  • om en eventuel beskyttelsesperiode var udløbet eller fornyet

Retten mente derved ikke, at der var tilstrækkelige oplysninger til at fastslå, om BoligPortal overhovedet havde en databasebeskyttelse at håndhæve.

Tekst‑ og datamining – hvornår er et forbehold gyldigt?

Selvom Landsretten ikke fandt, at der forelå en krænkelse af § 71, vurderede retten alligevel, om BoligPortal havde taget et gyldigt forbehold mod tekst- og datamining efter ophavsretslovens § 11 b.

Efter DSM‑direktivets artikel 4, stk. 3 skal et forbehold tages på “passende vis”. Direktivet nævner, at et forbehold kan være gyldigt, hvis det er maskinlæsbart.

Landsretten bemærkede, at det endnu ikke er afklaret, hvad “maskinlæsbart” præcist kræver, og at spørgsmålet burde forelægges EU‑Domstolen. Det var dog ikke muligt i denne sag, da der var tale om et midlertidigt forbud.

Retten henviste i stedet til tysk og hollandsk praksis og konkluderede, at:

  • et forbehold skal ikke blot kunne læses af en maskine
  • det skal også kunne forstås af en maskine på en måde, der gør, at automatiske scraping‑værktøjer respekterer forbeholdet

BoligPortals forbehold stod i almindelig tekst i HTML‑format. Dette var menneskelæsbart, men ikke maskinlæsbart i den forstand, direktivet kræver. Derfor vurderede Landsretten, at BoligPortal ikke havde taget et gyldigt forbehold mod tekst og datamining.

Afgørelsens betydning

Dommen viser tydeligt, hvor uafklaret retsområdet er – både når det gælder:

  • hvornår en ændret database bliver til en “ny” database med ny beskyttelsesperiode
  • hvad der skal til for at tage et gyldigt, maskinlæsbart forbehold mod tekst‑ og datamining

Der er derfor et klart behov for, at EU‑Domstolen får mulighed for at afklare disse spørgsmål.

Indtil da giver dommen dog to vigtige pejlemærker:

  • Løbende opdatering af data skaber ikke i sig selv en ny database. Der skal være tale om en væsentlig ny investering.
  • Et forbehold i en privatlivspolitik er ikke nok til at forbyde scraping. Forbeholdet skal være maskinlæsbart og kunne forstås af automatiske systemer.

-o0o-

Hos Løje IP rådgiver vi virksomheder om de komplekse regler om databasebeskyttelse og tekst‑ og datamining. Kendelsen fra Østre Landsret viser, at det kan være vanskeligt både at vurdere, om en database overhovedet er beskyttet, og om et forbehold mod tekst‑ og datamining er taget på “passende vis”. Vi hjælper med at klarlægge, om din database nyder beskyttelse, og hvordan du udformer tekniske og juridiske forbehold, der faktisk opfylder kravene, herunder maskinlæsbarhed og forståelighed for automatiske systemer.

Hvis du ønsker en gennemgang af din nuværende opsætning eller rådgivning om, hvordan du bedst sikrer dine data mod uønsket scraping, er du velkommen til at kontakte os.

Del dette indlæg: