En ny dom fra EU-Domstolen giver vigtig afklaring om, hvornår en virksomhed må fortsætte med at bruge en designers navn som varemærke. Også efter at samarbejdet er ophørt.
Dommen PMJC (C-168/24) fastslår, at brugen af en designers navn ikke automatisk bliver vildledende, blot fordi designeren ikke længere arbejder for virksomheden. For virksomheder, der bygger brands op omkring designere eller kreative profiler, giver dommen en mere klar retstilstand.
En designers navn kan fortsat bruges som varemærke
EU-Domstolen fastslår i dommen, at en virksomhed ikke mister retten til et varemærke, blot fordi designeren bag navnet ikke længere er tilknyttet virksomheden. Domstolen lægger blandt andet vægt på, hvordan forbrugere normalt opfatter brands. En gennemsnitsforbruger vil typisk være klar over, at en designer ikke nødvendigvis selv står bag alle produkter, der sælges under et brand med vedkommendes navn.
Domstolen bygger dermed videre på sin tidligere praksis fra Emanuel v Continental Shelf (C‑259/04), hvor det blev fastslået, at brugen af et designernavn ikke i sig selv er vildledende. I praksis betyder det, at virksomheder som udgangspunkt kan fortsætte med at bruge et etableret brand, selv om den oprindelige designer ikke længere er involveret.
Brugen kan stadig blive vildledende
Selv om en designers udtræden ikke i sig selv er et problem, understreger EU-Domstolen, at andre forhold kan gøre brugen af varemærket vildledende. Det kan f.eks. være tilfældet, hvis virksomheden:
1. giver indtryk af, at designeren stadig er involveret
2. markedsfører produkter, som tydeligt bygger på designerens tidligere design eller krænker designerens ophavsret.
I den konkrete sag havde virksomheden blandt andet anvendt elementer fra designerens designunivers og gentagne gange krænket designerens ophavsret. Sådanne forhold kan ifølge domstolen øge risikoen for, at forbrugerne får et forkert indtryk af, hvem der står bag produkterne.
Hvad betyder dommen for virksomheder?
Dommen giver virksomheder større sikkerhed for, at et brand kan videreføres, selv om samarbejdet med en designer ophører. Samtidig viser dommen, at virksomheder bør være opmærksomme på især tre forhold:
1. Undgå at give indtryk af et fortsat samarbejde
Markedsføring bør ikke få forbrugerne til at tro, at designeren stadig er involveret.
2. Respekter designerens ophavsret
Hvis produkter bygger på designerens tidligere design eller kreative arbejde, kan det få betydning for vurderingen af varemærkebrugen.
3. Tænk over kontrakter fra starten
Aftaler med designere bør tydeligt regulere, hvem der må bruge designerens navn og design efter samarbejdets ophør.
Også relevant for designere
Dommen kan også få betydning for designere. Hvis en virksomhed fortsat må bruge designerens navn som brand efter samarbejdets ophør, kan det være et centralt punkt i forhandlinger om: vederlag for brug af navnet rettigheder til design og rammerne for fremtidig markedsføring.
Kort sagt:
En virksomhed kan som udgangspunkt fortsætte med at bruge en designers navn som varemærke, men brugen må ikke give et misvisende indtryk af designerens rolle eller krænke designerens rettigheder.