1 Januar 2019 trådte den nye varemærkelov I kraft’. Loven implementerer Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2015/2436/EU af 16. december 2015 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om varemærker. Ifølge lovens forarbejder er formålet med lovændringen ”at modernisere reguleringen af varemærker og harmonisere de nationale varemærkesystemer og EU-varemærkesystemet.” Ændringerne skal bl.a. sikre et effektivt og brugervenligt registreringssystem, som er tilpasset brugernes behov og den teknologiske udvikling. Der er ud over lovens materielle ændringer lagt vægt på, at loven rent lovteknisk skal følge samme struktur som ovennævnte direktiv.
Hovedpunkter i lovændringen Kravet om grafisk repræsentation bortfaldet Med henblik på at skabe en mere nutidig varemærkelov, er kravet om, at et varemærke skal kunne gengives grafisk ophævet. Kravet var oprindeligt indsat for at sikre, at karakteren af det beskyttede mærke let kunne konstateres, så omfanget af beskyttelsen kunne fastslås. Med nye teknologier kan det ske på andre måder end ved at gengive mærket grafisk. Kravet om, at registret fortsat skal indeholde en præcis gengivelse af det beskyttede mærke, findes således fortsat. Større beskyttelse mod transport af forfalskninger Som følge af flere domme fra EU-domstolen er det besluttet, at også varer, som transporteres gennem i EU i en forseglet container under den såkaldte suspensions-ordning kan udgøre en krænkelse i transitlande. Transportøren kan dog få transporten frigivet ved at dokumentere, at varen frit kan omsættes i bestemmelseslandet. Tidligere udgjorde varer i transit ikke en krænkelse i transitlandet.
Ændring af Patent- og Varemærkestyrelsens gebyrstruktur Som et led i at skabe mere plads til nye varemærkerettigheder blev det i 2015 besluttet at ændre gebyrstrukturen i EU, så man ved ansøgning om registrering af et varemærke kun automatisk fik 1 klasse med i prisen i stedet for tidligere op til 3 klasser. Denne ændringer slår nu også igennem i den danske lov, så en dansk ansøgning som udgangspunkt kun omfatter en klasse. Flere klasser kan tilkøbes. Ændring af Patent- og Varemærkestyrelsens sagsbehandling Først og fremmest ændres sagsbehandlingen, således at en registrering først udstedes efter udløbet af indsigelsesfristen på 2 måneder. Det vil tillige fremover blive muligt at vælge en søgningsrapport over muligt konfliktende ældre rettigheder til eller fra. Dette sker af hensyn til navnlig små- og mellemstore virksomheder, der selv vil prøve kræfter med en varemærkeregistrering. Tilvælges den, vil det medføre et gebyr. Endnu kendes det nærmere indhold af denne søgerapport ikke. Hvis der bliver tale om en rapport med samme indhold som de rapporter, der findes i dag, vil nytten være begrænset.
Kodificering af praksis På trods af, at loven sprogligt ændres meget, skyldes langt de fleste sproglige ændringer et ønske om at gøre loven mere brugervenlig ved at skrive regler fastsat på grundlag af langvarig praksis ind i loven. Tilpasningerne har dog umiddelbart gjort loven noget mere kompliceret at læse og forstå.
Brugsstiftede rettigheder fortsætter Danmark er det land i EU, hvor det er lettest at opnå beskyttelse af et varemærke alene på grundlag af brug. Det var overvejet at begrænse eller fjerne denne særlige danske mulighed, men det er ikke sket. Kravene til opnåelse af beskyttelse er nu præciseret i loven, men det er ikke hensigten at dette skal medføre en ændring i praksis. Hvis der er spørgsmål til den nye lov, er I velkomne til at kontakte os.