|
Den 26. juni 2025 har et bredt udsnit af Folketingets partier vedtaget en politisk aftale om en ændring af ophavsretsloven, der skal give fysiske personer ret til deres egne fysiske kendetegn, samt beskytte udøvende kunstnere og artisters præstationer. Lovændringen skal efter planen træde i kraft den 31. marts 2026 og bidrager til en klarlægning af retstillingen for brug af deepfakes. Klar ret til egen identitet Lovforslaget, som snart sendes i høring af Kulturministeriet, indfører en ny bestemmelse (§ 73 a) i ophavsretsloven, der giver enhver fysisk person eneret til kommerciel og offentlig brug af egne fysiske kendetegn, såsom ansigt, stemme og krop, også når disse gengives ved hjælp af kunstig intelligens. Eneretten gælder i op til 50 år efter personens død. Bestemmelsen medfører, at digitalt fremstillede eller AI-genererede imitationer (såkaldte “deepfakes”) ikke må offentliggøres uden samtykke fra den efterlignede person. Undtagelser for parodier, magtkritik m.m. Lovforslaget rummer visse undtagelser, særligt for karikatur, satire, parodi, pastiche, magtkritik, samfundskritik o.l. Disse undtagelser er dog ikke ubegrænsede. Hvis anvendelsen af en digital imitation risikerer at vildlede offentligheden eller bidrage til misinformation, kan den alligevel være ulovlig, selv hvis den er satirisk eller kunstnerisk i sit udtryk. Særligt værn om kunstneriske præstationer Med den nye § 65 a i ophavsretsloven indføres en udvidet beskyttelse af udøvende kunstnere og artister. Baggrunden er den teknologiske udvikling, hvor AI i stigende grad gør det muligt at genskabe stemmer, fremførelser og kunstneriske udtryk i en sådan kvalitet, at det kan være vanskeligt at skelne mellem original og efterligning. Hidtil har beskyttelsen af udøvende kunstnere været reguleret af ophavsretslovens § 65, der primært retter sig mod optagelse og gengivelse af fremførelser, forudsat at fremførelsen er knyttet til et ophavsretligt værk i henhold til § 1. Dette har betydet, at kunstnere kun har haft et begrænset værn mod misbrug, hvis deres præstation ikke i sig selv knyttede sig til et ophavsretligt beskyttet værk. Med den nye § 65 a udstrækkes beskyttelsen til at omfatte alle kunstneriske præstationer, uanset om disse er forbundet med et ophavsretligt værk eller ej. Dermed anerkendes selve fremførelsen som et selvstændigt beskyttelsesobjekt, så længe den vurderes at være af kunstnerisk karakter. Det betyder samtidig, at rene tilfældigheder, automatiske handlinger eller ikke-kunstneriske udtryk fortsat falder uden for beskyttelsen. Derudover forlænges beskyttelsesperioden betydeligt. Hvor den hidtidige § 65 giver en beskyttelsesperiode på 50 år fra tidspunktet for fremførelsen, gælder den nye § 65 a i stedet i 50 år efter kunstnerens død, hvilket bringer retsstillingen tættere på den, der gælder for ophavsretligt beskyttede værker. Den nuværende retstilstand Retten til eget navn og billede har længe været beskyttet i dansk ret. Beskyttelsen er dog reguleret gennem et uensartet og spredt regelsæt bestående af både civilretlige og strafferetlige bestemmelser samt almindelige retsgrundsætninger. Den manglende kodificering har medført uklarhed om både rækkevidde og varighed af disse rettigheder. På det civilretlige område bygger beskyttelsen i høj grad på uskrevne retsgrundsætninger, der anerkender individets ret til at råde over eget navn, billede og øvrige fysiske kendetegn. Da disse grundsætninger ikke er lovfæstede, findes der imidlertid heller ingen klare regler om, hvor længe beskyttelsen gælder. Det nye lovforslag ophæver ikke de gældende regler, men skaber en omfattende og langvarig beskyttelse mod virkelighedsnære digitalt genererede efterligninger af en fysisk persons personlige, fysiske kendetegn, hvor det nu udtrykkeligt foreslås, at fysiske personers ret til egne kendetegn i disse særlige tilfælde skal gælde i op til 50 år efter dødsfaldet. Dermed opnår personlige rettigheder en betydelig styrkelse og klarhed i retsgrundlaget. Supplerende findes der krav og begrænsninger i bl.a. markedsføringsloven og databeskyttelseslovgivningen, der ligeledes regulerer brugen af personoplysninger og billeder. Hertil kommer EU’s AI-forordning (forordning 2024/1689), der pålægger en informationspligt i tilfælde, hvor offentliggjort indhold er kunstigt genereret eller manipuleret – et krav, der særligt har relevans for anvendelsen af deepfakes. Samlet set har den nuværende retstilstand været præget af uklarhed og manglende tidssvarende rammer i forhold til teknologiske fremskridt. Det nye lovforslag søger at imødekomme disse udfordringer gennem en samlet og eksplicit regulering i ophavsretsloven. Konsekvenser og håndhævelse Overtrædelse af de nye bestemmelser vil kunne føre til både forbud, erstatningskrav og godtgørelse efter almindelige ophavsretlige regler. Retten til egne fysiske kendetegn bliver dermed sidestillet med traditionelle immaterielle rettigheder og giver personer langt stærkere håndhævelsesmuligheder over for både privatpersoner og kommercielle aktører, der anvender deepfake-teknologi uden samtykke.
|
