OPHAVSRET

Hos LØJE IP styrer vi jer sikkert uden om gråzonerne på ophavsretsområdet. 

I Norden har man gennem 200 år haft en mere eller mindre fælles nordisk forståelse af ophavsretten. Imidlertid har tiltagende EU-harmonisering af ophavsretten gjort et i forvejen kompliceret retsområde yderligere kompliceret, og den danske ophavsretslov er i dag på mange punkter i strid med EU-retten. Selv de danske domstole har til tider svært ved at finde ud af det, så der er intet at sige til, hvis I også har svært ved det. 

Ophavsret beskytter litterære værker og kunstværker. Ved første indtryk af disse to begreber kan man tro, at ophavsret kun beskytter litteratur, musik, film og billedkunst. Begreberne rækker dog langt bredere. Ophavsretten beskytter også databaser, arkitekttegninger, softwareprogrammer, fotografier og brugskunst såsom tøj, møbler og brugsgenstande til køkken og toilet. 

LØJE IP hjælper med:

  • Vurdering i alle ophavsretlige henseender 
  • Håndhævelse af ophavsrettigheder
  • Udformning af ophavsretlige kontrakter
  • Licensaftaler om ophavsrettigheder
  • Retssager, bevissikringssager, forbudssager, mv.

Viden om ophavsret

Ophavsret betegnes også med det engelske udtryk copyright. Ophavsretten er en ’personlig’ ret, der opstår automatisk i forbindelse med et værks skabelse. Der stilles dog visse krav, for at man kan tale om et værk. I kan læse mere om ophavsret herunder.

Ophavsretten adskiller sig fra de andre immaterielle rettigheder, fordi rettigheden opstår mens værket udvikles. Rettigheden opstår med andre ord med skabelsen af værket. Der forudsættes ingen registrering. Det tilrådes dog, at I så tidligt som muligt sikrer dokumentation for, hvem der har skabt værket, såsom datering og arkivering af dokumentation for udviklingsprocesserne. Dette fordi der gælder den formodning, at hvis der er tvivl, anses rette ophavsmand som den, som har påført sit navn, pseudonym eller mærke på eksemplarer af værket.  

Den ophavsretlige beskyttelse retter sig mod værkets udformning og konkrete form. Selve den abstrakte idé kan ikke beskyttes. Det er således først når idéen til f.eks. en bog konkret har manifesteret sig i de skrevne bogstaver og ord, at beskyttelsen kan indtræde. De valgte principper beskyttes heller ikke. Man kan således ikke opnå beskyttelse for gældende principper, som anvendes til at komponere musik i en bestemt genre. Endelig beskytter ophavsretten ikke tekniske funktioner. Disse kan beskyttes som patent eller brugsmodel. 

For at kunne opnå beskyttelse skal der også være tale om et originalt værk. Dette kaldes for et krav om værkshøjde, hvilket indebærer, at værket er blevet til på basis af skaberens frie og kreative valg og dermed ikke udelukkende reproducerer allerede kendte værker. Derudover stilles der ingen æstetiske krav. Selv den mest enkle lille brugsgenstand kan således beskyttes, så længe den er frembragt på basis af frie og kreative valg. 

Den ophavsretlige beskyttelse omfatter en palette af enkeltstående rettigheder. Den giver bl.a. ophavsmanden en eneret til kommerciel udnyttelse ved eksemplarfremstilling samt eneret til at gøre værket tilgængeligt for almenheden ved at sprede, vise eller fremføre det. Ophavsretten giver tillige ophavsmanden ret til at forhindre andre i at ændre værket. 

Ophavsretten er således fuldstændig afgørende for beskyttelse af dansk design, og dansk ret yder en meget omfattende ophavsretlig beskyttelse af industrielt design.

Ophavsretten er reguleret af ophavsretsloven og en række internationale konventioner, bl.a. Berner Konventionen og Rom Konventionen.

Det er afgørende at kunne dokumentere sin ret, netop fordi beskyttelsen ikke forudsætter nogen registrering. Her er professionel rådgivning med til at sikre, at I styrer uden om gråzoner – og på den måde ikke får problemer på et senere tidspunkt.

Da rettigheden opstår med skabelsen, tilkommer ophavsretten som hovedregel den person, der har frembragt værket. Dvs. forfatteren, komponisten, designeren, fotografen mv. 

De øvrige personer, der kan have medvirket til at skabe værket, kan også godt have ophavsret til et værk, og retten tilhører i så fald flere personer i forening. Sameje af en ophavsret kan give anledning til mange konflikter, hvis der ikke foreligger en aftale om rettighedsfordelingen, da enhver udnyttelse af værket kræver samtykke fra alle rettighedsindehavere. 

Som undtagelse til princippet om, at ophavsretten tilkommer skaberen, har der udviklet sig den retspraksis, at de økonomiske rettigheder til værker frembragt som led i en ansats sædvanlige arbejde tilhører arbejdsgiveren. Hvad der præcist skal forstås ved ”sædvanligt arbejde” er op til domstolene at vurdere fra sag til sag.

Tilsvarende gælder særligt for edb-programmer, at de økonomiske rettigheder til et edb-program udviklet af en ansat under udførelsen af dennes arbejde eller efter arbejdsgiverens anvisninger, tilhører arbejdsgiveren. 

Man sondrer yderligere mellem økonomiske rettigheder og ideelle rettigheder. Førstnævnte kan frit overdrages til tredjemand, hvorimod sidstnævnte kun kan overdrages i begrænset omfang. 

De økonomiske rettigheder indebærer retten til kommerciel udnyttelse af værket. De ideelle rettigheder indebærer dels, at ophavsmanden har krav på at blive krediteret, efter hvad god skik kræver, når værket gøres tilgængeligt udenfor privatsfæren. Dels at værket ikke må ændres eller gøres tilgængeligt på en måde, som ud fra en moralsk betragtning er krænkende for ophavsmanden.

Der gælder en lang række indskrænkninger i ophavsretten, som fremgår af ophavsretsloven. Det er bl.a. tilladt i begrænset omfang at foretage kopiering til privat brug, undervisningsbrug og intern brug i erhvervsvirksomheder. Det er også lovligt at handle med ophavsretligt beskyttede produkter mellem EU-lande, hvis værkerne oprindeligt er sat på markedet af ophavsmanden eller med dennes accept. Det er derudover tilladt at citere fra beskyttede værker, når det sker i overensstemmelse med god skik.

De fleste lande, herunder Danmark, har udbygget et aftalelicenssystem, der indebærer, at virksomheder og offentlige institutioner må udnytte og kopiere værker mod at betale afgift til organisationer, som herefter fordeler indtægterne til rettighedshaverne såsom Copydan, Koda eller Gramex. I modsat fald skulle frisøren, som spiller musik for sine kunder, i princippet indhente en særskilt tilladelse fra hver enkelt rettighedshaver og betale det forlangte vederlag.  

For disse undtagelsesmuligheder gælder dog den altovervejende hovedregel, at en eventuel eksemplarfremstilling kun må foretages på baggrund af lovlige eksemplarer, ligesom henvisninger til navn og kilde skal være i overensstemmelse med god skik, og undtagelserne gælder ikke ophavsmandens ideelle rettigheder. 

Eneretten til eksemplarfremstilling gælder i ophavsmandens levetid og 70 år efter dennes død. Ophavsretten er således en ejendomsret som kan gå i arv. 

En ophavsret kan ikke gøres til genstand for udlæg eller anden kreditorforfølgning. Har der været flere ophavsmænd bag værkets frembringelse, kan ophavsretten gøres gældende indtil 70 år efter længstlevendes dødsår.  

Hertil gælder en række særregler for ophavsrettens naborettigheder. Bl.a. udøvende kunstnere, musik-, film- og radioproducenter, hvor gyldighedstiden er væsentligt kortere. 

Imidlertid er de ideelle rettigheder knyttet til værket i princippet evigtvarende.

Danmark har sammen med 177 andre lande tiltrådt Bernerkonventionen (2019). Bernerkonventionen har en bestemmelse som indebærer et princip om ligebehandling. Dvs., at de deltagende lande indbyrdes skal anerkende beskyttede værker på lige fod med værker frembragt af deres egne borgere. Det medfører at danske værker i vid udstrækning kan håndhæves i de pågældende lande. 

En undtagelse hertil er dog industrielt design fordi Bernerkonventionen ikke forpligter medlemslandene til at tilbyde ophavsretlig beskyttelse af design. Hvis et land yder beskyttelse, skal denne dog minimum løbe 25 år fra værkets skabelse.

Australien, USA og andre lande, der bygger på common law principper, yder altså ikke ophavsretlig beskyttelse til industrielt design, mens andre lande, eks. Kina, kun yder beskyttelse i maksimalt 50 år fra frembringelsen af værket.

EU-Domstolen med sit ønske om markedsintegration iværksat enharmonisering af kravet til værkshøjde og beskyttelsesomfang, og denne praksisændring er ved at vinde indpas ved danske domstole. Højesteret har dog endnu ikke udtrykkeligt taget stilling til praksisændringen. 

Sammenfattende kan danskere altså håndhæve ophavsret til litterære, musiske, filmiske, fotografiske og billedkunstneriske værker over det meste af verden, mens de i væsentligt mindre omfang kan gøre ophavsret til design gældende uden for Danmark.

Vil du arbejde sammen med os? Eller har du spørgsmål