Den tyske Bundesgerichtshof (den øverste domstol i Tyskland i civil- og straffesager) har for nyligt truffet en afgørelse om brug af udtryk »klimaneutral« og lignende i markedsføring.
Sagen omhandlede en producent, der reklamerede med, at deres produkter var “klimaneutrale” siden 2021. Den tyske domstol vurderede, at dette måtte forstås således, at producenten hævdede, at deres produktionsproces ikke havde nogen netto-CO2-udledning. Producenten opnåede dog denne klimaneutralitet gennem støtte til klimaprojekter og køb af CO2-kompensationscertifikater.
Producenten argumenterede for, at de ved at henvise til en hjemmeside på reklamerne, hvor modtageren kunne læse mere om klimaudsagnene, havde givet al fornøden information til ikke at være vildledende.
Denne sag forgriber i en vis grad, hvad der må forventes at blive genstand for flere sager ved EU-domstolen i de kommende år, ved at tage hul vurderingen af forskellen på ”generiske” og ”udtrykkelige” miljøanprisninger og deres forskellige dokumentationskrav, der på nuværende tidspunkt er en central del flere EU-lovforslag om dokumentation for grønne markedsføringsudsagn.
Den tyske domstols vurdering
Retten fandt, at der stilles særligt strenge krav til korrekthed og klarhed ved brug af klimarelaterede udsagn i reklamer. Da begrebet “klimaneutral” kan opfattes forskelligt, og fordi det ikke fremgik tilstrækkeligt tydeligt af selve indpakning, hvordan klimaneutraliteten blev opnået, fandt domstolen, at reklamen var vildledende: For mange forbrugere kan »klimaneutral« betyde, at der slet ikke udledes CO2 i produktionsprocessen, medens det i denne sag i virkeligheden kun betød, at producenten havde kompenseret for udledningen ved at støtte klimaprojekter eller købe CO2-certifikater.
Domstolen fastslog derfor, at producenten skulle ophøre med at bruge reklameudsagnet “klimaneutral” i sin nuværende form, medmindre der blev givet en klar og tydelig forklaring på, hvad det betød på selve indpakningen – en henvisning til en hjemmeside, hvor dette var uddybet var ikke tilstrækkeligt.
Dansk vurdering heraf
Det juridiske udgangspunkt for vurderingen af en sådan sag i Danmark er det samme i Danmark som i Tyskland, og man kunne således forestille sig, at de danske domstole ville komme til samme konklusion – de har i hvert fald redskaberne hertil.
I Danmark føres langt størstedelen af markedsføringssager af forbrugerombudsmanden. Dette gælder også sager om ”grøn markedsføring”, ”greenwashing”, og anden klimarelateret markedsføring. Særligt i forhold til netop sådan markedsføring er Forbrugerombudsmanden særligt streng. Vi ville forvente, at Forbrugerombudsmanden på samme måde som den tyske Højesteret ville konkludere, at udsagnene var for tvetydige, og at en henvisning til en hjemmeside, nok ikke ville blive anset for tilstrækkelig for at overkomme denne tvetydighed.
Der er ført betydeligt færre sager ved de danske domstole om vildledende miljøudsagn per se. Senest har sagen om Danish Crowns »klimakontrollerede grise« fået medieomtale. I denne sag, blev Danish Crown for vildledende markedsføring, da betegnelsen »klimakontrolleret gris« måtte anses for et »fritstående, generelt udsagn om faktiske miljøforhold, som skulle kunne dokumenteres«, jf. Vestre landsrets dom af 01.03.2024 i BS-472/2022-VLR.
I samme sag fandt Vestre Landsret dog også, at udsagnet »Dansk gris er mere klimavenlig, end du tror« i sin helhed ikke kunne forstås som et generelt miljøudsagn, der giver gennemsnitsforbrugeren et billede af, at dansk grisekød som sådant skulle være klimavenligt. Ifølge landsretten vedrører udsagnet i stedet en påstand, om forbrugerens viden om miljøvenlighed, hvorfor produktionens miljøvenlighed som sådan ikke skulle dokumenteres.
Landsrettens vurdering synes at være mindre streng, end Forbrugerombudsmandens praksis. Det kan derfor ikke udelukkes, at hvis de danske domstole skulle have stilling til den tyske sag, ville de have fundet, at en henvisning til en hjemmeside, der uddybede betydningen af »klimaneutral« ville have været tilstrækkeligt.
Midlertidig relevans – Ny EU-lovgivning på vej
Denne tyske afgørelse er særligt interessant, da den tager forspring på, hvad der må forventes at blive flere EU-sager om lignende spørgsmål i fremtiden: EU arbejder på nuværende tidspunkt på flere direktiver, der skal harmonisere definitionen af, hvad der skal anses som miljørelateret markedsføring, og hvordan miljørelaterede markedsføringsudsagn skal dokumenteres for ikke at være vildledende.
Der vil blive indsat definitioner af ”miljøanprisninger”, ”udtrykkelige miljøanprisninger” og ”generiske miljøanprisninger” m.fl. i det eksisterende direktiv, direktiv 2005/29/EF. Dette sker ved COM(2022) 143 final, der den 28.02.2024 er underskrevet af formanden for Europa-Parlamentet og Rådet. Du kan læse mere herom i vores artikel her.
Derudover er rådet ved er drøfte COM(2023) 166 final, der vil opstille krav til dokumentationen af sådanne miljøanprisninger, jf. Art. 3 og 4, og kommunikationen af miljøanprisninger, jf. Art. 6-7. Dette kan ifølge Art. 5(6) ved at anvende en QR-kode. Det er således interessant, at den tyske ret ikke fandt, at en uddybende forklaring på en hjemmeside ikke var tilstrækkelig.