D. 26. november 2019 tiltrådte EU Lissabon aftalen, som skaber et internationalt system til beskyttelse af geografiske oprindelsesangivelser.
Geografiske oprindelsesangivelser har hidtil været beskyttet gennem Paris konventionen og det har været op til de enkelte medlemslande at implementere
regler i deres varemærkelovgivninger herom.
Med WIPO (World Intellectual Prolerty Organisation) som facilitator er det nu lykkedes at etablere et globalt system til registrering af geografiske oprindelsesangivelser, så som Cognac, Parmesan, Prosciutto di parma og samsø ost.
30 lande har på nuværende tidspunkt tiltrådt Lissabon aftalen og det forventes at WIPO snart kan modtage de første ansøgninger.
Spørgsmålet om geografiske oprindelsesangivelser var en af de væsentligste kilder til den transatlantiske handelsaftales forlis tilbage i 2016, da USA ikke anerkender geografiske oprindelsesangivelser. Det er traditionelt Europa, og her Frankrig, Spanien og Italien, som har flest geografiske oprindelsesangivelser.