Mandag faldt der endelig dom i den meget omtalte Würtz – F&H/Bitz sag.
Efter syv års kamp tilkendte Sø- og Handelsretten keramiker Kasper Würtz 6,4 millioner kr. i vederlag og erstatning for krænkelsen og 1.644.600 kr. i sagsomkostninger. Samtidig blev Kasper Würtz frikendt for F&H og Christian Bitz’ påstande om bagvaskelse.
Der er tale om den hidtil største erstatning tilkendt i en dansk retssag om krænkelse af design.
Retten tilkendte 4 millioner kr. i vederlag og 2,4 millioner kr. i erstatning for markedsforstyrrelse. Ved udmålingen af vederlaget lagde retten vægt på omfanget og karakteren af den skete udnyttelse af Würtz’ rettigheder, herunder at der var tale om en bevidst kopiering, som havde stået på i mere end fem år, og som havde resulteret i salg af 1.703.030 uretmæssige produkter på F&H og Christian Bitz’ side og en samlet omsætning på 57.162.278,74 kr. af den skete kopiering
Würtz havde nedlagt påstand om betaling af 40 millioner kr. i erstatning og vederlag, hvilket dels var begrundet i, at F&H havde haft en indtjening ved salg af kopivarer på over 29 millioner kr., og at den af retten udmeldte skønsperson vurderede, at Würtz’ brand havde lidt stor skade på grund af den omfattende kopiering, og at det ville koste mellem 10-15 millioner kr. at reetablere brandet.
Retten valgte ikke at lytte til disse argumenter og udmålte i stedet primært erstatningen på grundlag af vederlagsreglen i Ophavsretsloven. Denne regel, som er skabt til at lette bevisbyrden for rettighedshavere, går ud på, at krænkeren skal betale det beløb, rettighedshaver med rimelighed kunne have krævet, såfremt krænkeren på forhånd havde spurgt om lov til udnyttelsen. Denne regel giver mulighed for at tage hensyn til omfanget af krænkelsen, men retten har dog ikke nærmere begrundet den præcise beregning af det tilkendte beløb. Derved står det fortsat hen i det uvisse, præcist hvorledes et sådant vederlag skal beregnes.
Den yderligere erstatning har retten begrundet med ’markedsforstyrrelse’, som enten kan dække over substitution, altså at kunder har købt Bitz i stedet for Würtz, eller skade på brand. Heller ikke her har retten reelt begrundet baggrunden for det fastsatte beløb på 2,4 millioner kr.
I denne sag havde Sø- og Handelsretten ellers klart muligheden for at sætte et eksempel for erstatningsudmåling i sager om omfattende bevidst og tilstræbt efterligning. Fra Anne Black sagen er det veletableret, at der kan ydes erstatning for skade på brand-værdi, hvis denne skade kan sandsynliggøres, men retten valgte ikke at henvise til denne skade på trods af den ellers meget klare vurdering fra skønspersonen. Det er meget bekymrende for den fremtidige retsudvikling, da det er vanskeligt at forestille sig, hvordan en krænket part så skal kunne dokumentere et tab af brand-værdi.
På trods af at retten betonede, at retshåndhævelsesdirektivet kræver, at erstatningsudmålingen skal virke afskrækkende, tog retten reelt ikke hensyn til den voldsomt store omsætning, F&H har haft på kopiprodukterne. I henhold til retshåndhævelsesdirektivets art. 13 kan der tages hensyn til krænkerens omsætning ved fastlæggelsen af erstatning, og det kan føre til, at den krænkede kan få tillagt større erstatning end det lidte tab. Dette fremgår også af forarbejderne til den danske lov.
Ved at begrunde den væsentligste del af det tilkendte beløb med vederlagsreglen og ved at se bort fra en ganske velunderbygget revisorrapport fra Würtz’ revisor må det dog konstateres, at Sø- og Handelsretten også i denne sag har pålagt den krænkede part en ganske voldsom bevisbyrde i forhold til at dokumentere det lidte tab.
Det kan altså konstateres, at det desværre fortsat kan betale sig at krænke andres rettigheder, selv i de situationer, hvor det sker bevidst, og hvor krænkeren er blevet gjort opmærksom på det helt fra starten, men desuagtet fortsætter krænkelsen.
Men det er glædeligt, at der nu er sat rekord i udmåling af erstatning for designkrænkelse.
LØJE-IP har repræsenteret keramiker Kasper Würtz gennem hele forløbet.