DOMÆNENAVNE

Løje IP yder rådgivning og bistand, ved tvister om domænenavne eller på sociale medier.

Hjemmesider og sociale medier er ofte der, hvor kunder stifter bekendtskab med jeres virksomhed. Det er efterhånden utænkeligt, at markedsføre en virksomhed og dens produkter uden internettet som det centrale værktøj. 

Derfor er det helt centralt at have det rigtige domænenavn eller profilnavn på Instagram, så kunderne let finder hvad de søger, og virksomhedens investeringer bære frugt.

Løje IP råder nye virksomheder til på så tidligt stadie som muligt at forholde sig til tilgængelighed og tilegnelse af de bedste domænenavne, når virksomheden vælger navn eller et produktnavn.

Etablerede virksomheder oplever ofte udfordringer med at erhverve domænenavne, der skaber en ligefrem forbindelse til virksomhedens navn eller produkter. Det forekommer ikke sjældent, at domænehajer i ond tro har sikret sig de domæner, som virksomheden finder attraktiv, som de søger at sælge til virksomheden for en betydelig overpris. I ved sådanne misbrugstilfælde vil en virksomhed med specialiseret hjælp kunne (gen)erhverve sit domænenavn gennem en klagesag og undgå at betale større summer til domænehajer.

Løje IP hjælper med

  • Undersøgelse og vurdering af konflikter på internetområdet
  • Domæneklagesager for Klagenævnet for Domænenavne og internationale klagenævn (UDRP/URS)
  • Take-down af krænkende indhold på sociale medier
  • Retssager om internetmarkedsføring, domænenavne, ad-word-krænkelser mm.
  • Strategisk rådgivning om beskyttelse af virksomheders domænenavne
  • Registrering og overvågning af domænenavne

Viden om domænenavne

For de fleste virksomheder er internettet er et af de vigtigste – og for nogen det vigtigste – redskab til markedsføring. Det rigtige domænenavn kan således være afgørende for en virksomheds muligheder for at skabe forbindelse til kunder.

Danske hjemmesider registreres med .dk-domænet. På samme vis har andre lande deres eget landekodedomæne såsom .es for Spanien, .co.uk for England og .fr for Frankrig.

Herudover administrerer den private organisation ICANN (Internet Corporation for Assigned Names and Numbers) de såkaldte top-level domæner, som ikke er tilnyttet et bestemt land. Af disse er de mest prominente .com, der står for ”commercial” eller .biz, der står for ”business”, blandt de mest eftertragtede for virksomheder. Af andre generiske domæner kan nævnes .net (specielt relevant for IT-firmaer) og .org (relevant for organisationer).

De seneste år er der etableret nye gTLD’ere, generiske top-level domænenavne, som giver mulighed for et custom domæne og derved at domænet i sig selv repræsentere en branding værdi. Virksomheder kan således få sit eget top-level domæne, dog til anseelige priser. 

Registrering af domænenavne sker ved en udbyder af domænenavnsregistreringer både i Danmark og i udlandet. Oftest vil det være hensigtsmæssigt at samle alle domænenavnsregistreringer hos én udbyder.

I Danmark skal registrering af domænenavne ske i overensstemmelse med såkaldt god domænenavnsskik, hvilket i stort omfang er det samme som god markedsføringsskik.

Konflikter om retten til domænenavne løses ofte ved voldgiftsinstitutter, der er oprettet til formålet. I Danmark har vi Klagenævnet for Domænenavne, som er et uafhængigt klagenævn, som kan behandle tvister mellem registranter og tredjeparter om registrering og anvendelse af domænenavne under det danske .dk-domæne.

Domænenavnet har lidt samme funktion som et varemærke forstået på den måde, at domænenavnet bruges til at skabe en forbindelse mellem en hjemmeside med at bestemt indhold og internetbrugeren, som søger dette indhold. Domænenavnet er imidlertid ikke produktopdelt som ved registrering af varemærker. Dette medfører at samme varemærke kan være registreret som domænenavn for forskellige virksomheder eller personer. Dette kan f.eks. skyldes, at samme varemærke anvendes af to parter, som har lige god ret til domænenavnet, og derfor har registreret domænenavnet under forskellige domæner. I andre tilfælde sker registreringen af domænehajer, som alene registrerer det kendte varemærke eller varianter heraf med henblik på senere videresalg med fortjeneste for øje til varemærkeindehaveren.

I Danmark kan sager om retten til domænenavne ud over domstolene også indbringes for Klagenævnet for Domænenavne. Nævnet er sammensat af to landsdommere, to eksperter bl.a. i varemærkeret, en forbrugerrepræsentant og en erhvervsrepræsentant. Nævnsmodellen er en billigere og hurtigere løsning end domstolene. Føres sagerne på skriftligt grundlag, hvorfor det kan være hensigtsmæssigt at indbringe en meget betydningsfuld domænenavnsag direkte for domstolene, hvor der er adgang til de sædvanlige processer herunder mundtlig forhandling, vidne- og partsforklaringer og syn og skøn.  

Andre lande har eller er ved at indføre tilsvarende klagenævn.

For så vidt angår de generiske domæner samt en række landedomæner, kan der indbringes en sag efter UDPR proceduren (Uniform Domain Name Dispute Resolution), til et af ICANN godkendt klagenævn, navnlig WIPO (FN-organisationen World Intellectual Property Organisation, WIPO). Såfremt der gives medhold i klagen sørger klagenævnet for at fuldbyrde overdragelsen af domænet. Det er meget effektivt. På få måneder og relativt billigt kan en dansk virksomhed få overdraget et domæne, hvor registranten sidder på den anden side af jorden, hvor man normalt skulle gå gennem domstolene i pågældende land.

Vil du arbejde sammen med os? Eller har du spørgsmål