PATENTER
Beskyt jeres opfindelse i samarbejde med LØJE IP, så I undgår konflikter med patent- eller brugsmodellovgivningen og sikrer, at jeres investeringer bærer frugt.
Teknologisk udvikling er blandt de vigtigste drivkræfter – hvis ikke den vigtigste – bag samfundets udvikling. Udvikler jeres virksomhed tekniske løsninger, som I ønsker beskyttet, kan dette ske ved patent eller en brugsmodel. Et patent giver indehaveren eneretten til at udnytte opfindelsen kommercielt og derved forbyde andres kommercielle udnyttelse.
I kan opnå beskyttelse af jeres opfindelse med en patentansøgning. Ansøgningen skal for det første indeholde en beskrivelse af det problem, som opfindelsen søger at afhjælpe. For det andet skal ansøgningen indeholde en angivelse af de specifikke elementer, I vil opnå eneret til. Gyldighedstiden på et patent varer i op til 20 år.
En brugsmodel minder om et patent og kaldes også for ”det lille patent”. Det er ofte hurtigere og billigere at få registreret en brugsmodel end et patent. Imidlertid er brugsmodelbeskyttelsen ikke så stærk. F.eks. er gyldighedstiden for brugsmodeller i op til 10 år.
LØJE IP er erfarne i alle aspekter inden for patent- og brugsmodellovgivningen. Vi samarbejder med de dygtigste patentagenter ved udarbejdelsen af patentansøgninger, så vi sikrer jeres opfindelse de bedst mulige vilkår.
LØJE IP hjælper med:
- Vurdering af spørgsmål om patentkrænkelse
- Håndhævelse af patenter og brugsmodeller i ind- og udland
- Retssager, bevissikringssager og forbudssager om patenter
- Udarbejdelse og forhandling af patentlicensaftaler, overdragelsesaftaler, forsknings- og udviklingsaftaler og andre former for samarbejdsaftaler
- Voldgiftssager om patentmæssige forhold
Viden om patenter og brugsmodeller
I kan ansøge om en patent- eller brugsmodelregistrering, hvis I har lavet en opfindelse. Herunder kan I få nærmere viden om begge dele.
Patentet er en anerkendelse af, at I har gjort en opfindelse, som indebærer en eneret til opfindelsens kommercielle udnyttelse. Et patent giver ikke nødvendigvis indehaveren ubetinget lov til at udnytte den beskyttede opfindelse, da udnyttelsen ofte forudsætter, at anden teknologi, som kan være selvstændigt beskyttet, også udnyttes.
Patentretten er blandt de mest velkendte retsområde inden for immaterialretten. Opfindelser, der kan udnyttes industrielt, kan patenteres. Udelukkende den tekniske del af et produkt kan beskyttes, mens et produkts udseende eller navn skal søges beskyttet af andre immaterielle enerettigheder såsom ophavs- og varemærkeret. De klassiske produkttyper for patentbeskyttelse er mekanik, elektronik, IT-programmer, lægemidler, mikrobiologi og kemi.
For at en opfindelse kan patenteres, skal den opfylde nogle generelle betingelser:
- der skal være en opfindelse,
- opfindelsen må ikke være undtaget for patentering,
- opfindelsen skal kunne udnyttes industrielt,
- opfindelsen skal være ny og
- opfindelsen skal adskille sig væsentligt fra kendt teknik.
Nr. 5 udtrykkes også som et krav om opfindelseshøjde. Man taler om, at der skal være sket et spring i erkendelsen. Vurderingen af om opfindelsen har opfindelseshøjde, foretages med udgangspunkt i en fagpersons vurdering. Fagmanden skal antages at være en almindelig praktiker, som har generel almenviden inden for teknikområdet på det relevante tidspunkt. Derimod forudsættes ikke en ekspert eller patentkyndig. Opfindelsen skal derudover være reproducerbar, hvilket vil sige, at man skal kunne anvise, hvordan opfindelsen udnyttes i praksis.
Rene opdagelser og idéer kan ikke beskyttes.
En ren opdagelse kan ikke patenteres, da opdagelsen som sådan ikke har nogen teknisk virkning og derfor ikke er en opfindelse. F.eks. at opdage et hidtil ukendt naturstof. Heller ikke rene ideer, som endnu ikke har manifesteret sig i en konkret teknisk løsning, kan beskyttes.
En opfindelse skal altså være en praktisk realitet. Videnskabelige teorier, matematiske metoder, plantesorter, dyreracer, menneskelige gener i deres naturlige tilstand, fremgangsmåder inden for kirurgisk eller terapeutisk behandling og kunstneriske frembringelser kan ikke patenteres. Derudover kan opfindelser, hvis udnyttelse vil stride mod sædelighed eller offentlig orden, heller ikke patenteres. Endelig kan man i Europa ikke opnå patentbeskyttelse på forretningsmetoder, hvilket man, i varierende omfang, kan få i andre lande.
Et patent kan opnås på flere måder. Patent kan enten søges nationalt, gennem en europæisk ansøgning, eller en international patentansøgning. Den mest hensigtsmæssige patentstrategi afhænger af investeringsniveauet i projektet, beskyttelsens territoriale udstrækning og hvor hurtigt processen ønskes gennemført.
Patenter med gyldighed i Danmark kan opnås enten ved at indgive en skriftlig ansøgning til Patent- og Varemærkestyrelsen eller gennem den europæiske patentmyndighed EPO. Beskyttelsen indtræder på ansøgningstidspunktet, men eneretten til opfindelsen kan først håndhæves efter ansøgningens offentliggørelse – dvs. 18 måneder efter ansøgningen er indleveret.
Kravene til ansøgningen er ens for begge patentmyndigheder. En ansøgning skal indeholde:
- Ansøgerens navn og opfinderens navn, hvis denne er en anden end ansøgeren – der skal altid angives mindst én fysisk person som opfinder.
- Opfindelsens titel. Titlen skal være kort saglig og af teknisk art.
- En beskrivelse af opfindelsen. Beskrivelsen skal klart og tydeligt redegøre for opfindelsen. Angivelsen af opfindelsen i beskrivelsen skal være tilstrækkelig til, at en fagmand (den almindelige praktiker med almen viden inden for fagområdet) kan udøve opfindelsen.
- Et patentkrav. Patentkravet skal angive, hvad der søges beskyttet, udtrykt ved de tekniske træk, der er nødvendige til opnåelse af den tilsigtede virkning.
Bliver patentet efter den formelle og materielle prøvelse godkendt, udstedes et patentbrev, og patentet offentliggøres i sin endelige udformning.
En patentansøgning holdes hemmelig indtil 18 måneder efter indleveringen. Efter offentliggørelsen af patentet er der en indsigelsesperiode på ni måneder, hvor alle er berettiget til at gøre indsigelse mod patentets udstedelse. Dette kan skyldes manglende nyhed eller manglende opfindelseshøjde. Efter indsigelsesperiodens udløb kan der fortsat gøres indsigelse mod patentet, hvilket så sker ved en administrativ omprøvning eller ved domstolene.
Den der er først i tid, er bedst i ret. Dvs. den, der indleverer en ansøgning om patent for en opfindelse, får retten til patentet. Ansøges på samme dag vedrørende identiske opfindelser, tilhører patentet de to ansøgere i fællesskab. Er der tale om en opfindelse udtænkt af flere personer i forening, vil disse blive anset som opfindere, men dette forudsætter, at de har ydet en selvstændig indsats. Hvis der indgives patentansøgning af en person, som ikke har gjort opfindelsen, kan opfinderen kæve patentet overdraget ved domstolenes mellemkomst.
Ejes et patent af flere i forening, ejes patentet i lige sameje. Dette indebærer at alle opfinderne skal give tilladelse til væsentlige dispositioner, hvis ikke andet følger af aftale.
Patentloven hjemler en række undtagelser til eneretten til patentets udnyttelse – også kaldet patentrettens indskrænkninger. Her skelnes mellem fribrugsregler og tvangslicensregler. Fribrugsreglerne indebærer, at man må udnytte patentet på en nærmere bestemt måde uden at krænke patentet og uden at betale for det. Tvangslicensreglerne indebærer, at man må udnytte patentet, men mod et rimeligt vederlag.
Handlinger der udføres uden et kommercielt sigte, f.eks. privat brug samt handlinger foretaget i forbindelse med forskning og undervisning, er ikke omfattet af eneretten. Handlinger i forsøgsøjemed, hvor opfindelsens anvendelighed og videreudviklingsmuligheder afprøves samt handlinger til reverse engineering, hvor patentet undersøges for andre potentielle anvendelsesmuligheder, er heller ikke omfattet af eneretten og kan derfor ikke forhindres.
Der gælder tillige en regel om forbenyttelsesret, som indebærer, at personer eller virksomheder der allerede på ansøgningsdagen udnyttede den beskyttede opfindelse, vil kunne fortsætte med denne udnyttelse, selvom patentet udstedes. Udnyttelsesformen skal dog bibeholde sin almindelige og oprindelige karakter, dvs. den må ikke udvides.
Derudover kan opfinderen ikke forhindre import og eksport af produkter, som er bragt i omsætning af opfinderen selv eller med dennes samtykke inden for EØS-området. Dette følger af reglerne om konsumption. Dvs. at eneretten ophører. Det er vigtigt at have for øje, at det kun er retten til de konkrete fysiske produkter, som er bragt lovligt i omsætning, der konsumeres og ikke patentretten som sådan.
Endelig vil en tredjemand kunne kræve at få adgang til at udnytte en opfindelse, der er beskyttet af patent, men som ikke har været udnyttet af ejeren i en årrække, mod betaling af tvangslicens. En sådan ordning forudsætter at man skal have mulighed for at udnytte licensen økonomisk og teknisk, og at man skal have forsøgt at opnå aftalt licens på rimelige vilkår. Dette system udnyttes særdeles sjældent og er oprindeligt tiltænkt at modvirke såkaldte ”skuffepatenter”, hvor opfinderen sylter patentet som led i konkurrencemæssige spekulationer.
Et patent er en ejendomsret og er overdragelig.
Rettighederne knyttet til et patent kan enten overdrages helt, eller indehaveren kan licensere retten til tredjemand til at udnytte patentet i et mere begrænset omfang. Patentlicenser meddeles i meget vidt omfang, fordi udøvelsen af et patent ofte forudsætter tilladelse af et tidligere patent. Et klassisk eksempel er, hvor B opfinder en fremgangsmåde til fremstilling af et produkt, som er patenteret af A. B kan således ikke udøve sit patent uden tilladelse fra A. B indgår derfor en licensaftale med A.
Opfinderen skal altid angives i patentansøgningen. Andre ansøgere, end opfinderen selv, skal i forbindelse med internationale ansøgninger altid kunne dokumentere sin ret til at indlevere ansøgningen i form af et overdragelsesdokument underskrevet af opfinderen.
Ved opfindelser gjort i virksomheder er retten til opfindelsen reguleret af lov om arbejdstageres opfindelser, hvis der er tale om private virksomheder og lov om opfindelser ved offentlige forskningsinstitutioner, hvis opfindelsen gøres ved universiteter mv.
Uanset hvilken lovgivning man er omfattet af gælder, at arbejdsgiveren har ret til at få overdraget opfindelsen, hvis den er foretaget som led i arbejdet. Dog er arbejdstageren bedre stillet efter lov om opfindelser ved offentlige forskningsinstitutioner, da arbejdstageren har ret til, at modtage et rimeligt vederlag svarende til 1/3 af licensindtægterne. Arbejdstageren i det private har kun ret til godtgørelse, hvilket er et engangsbeløb og i praksis ikke særlig højt.
Patenter kan, som enhver krænket ejendomsret, håndhæves ved en almindelig civil retssag, ligesom de kan danne grundlag for bevissikringsforretninger og midlertidige forbud. Patentretssager er ofte ganske komplekse og derfor også omkostningstunge. Der vil næsten altid blive afholdt syn og skøn, idet patentsagers tekniske kompleksitet forudsætter sagkyndig viden, for at domstolen kan træffe en afgørelse på et oplyst grundlag. Domstolene er generelt meget tilbageholdende med at tilsidesætte skønspersonens udtalelser.
Hvorvidt et produkt krænker et produkt-, fremgangsmåde- eller anvendelsespatent kommer an på en vurdering, hvor man sammenligner det påstået krænkende produkt med patentkravet. Et patent anses for det første som krænket, hvis produktet anvender præcis den teknologi, som fremgår af patentkravet. Men der kan også ske krænkelse, hvis produktet anvender næsten samme teknologi til at opnå tilnærmelsesvis den samme løsning med tilnærmelsesvis samme virkemidler. Dette kaldes ækvivalensprincippet og har været anvendt af domstolene flere gange.
Patenter er gyldige i 20 år.
Beskyttelsestiden regnes fra indleveringsdagen af patentansøgningen. Dette medfører, at beskyttelsestiden i de fleste tilfælde er noget kortere, da et patent ikke kan håndhæves fuldt ud før det er udstedt. For at opretholde patentets gyldighed skal indehaveren betale et årligt løbende gebyr (årstakster). Hvis årstaksterne ikke betales til tiden, bortfalder patentet.
Særligt for lægemiddelpatenter tager det ofte lang tid at få myndighedernes godkendelse af lægemidler. Derfor er der etableret en ordning, hvor beskyttelsen af de aktive ingredienser i f.eks. lægemidler kan forlænges med op til fem år. Dette kaldes et supplerende beskyttelsescertifikat (SPC) og indebærer, at indehaveren i et vist omfang ligestilles med andre patenthavere i forhold til den gennemsnitlige beskyttelsestid. Patent- og Varemærkestyrelsen udsteder dette beskyttelsescertifikat efter ansøgning.
En opfindelse kan beskyttes som brugsmodel, hvis den kan udnyttes industrielt og udgør en løsning på et teknisk problem.
Formålet med brugsmodelbeskyttelsen er at give en lettere adgang til at beskytte en opfindelse end efter patentreglerne ved at gøre kravet til opfindelseshøjde mere lempeligt.
For brugsmodeller gælder de samme regler som patenter i forhold til, hvad der er udelukket fra beskyttelse.
Frembringelser kan ikke registreres som brugsmodeller, hvis de vedrører, hvad der alene udgør:
- opdagelser, videnskabelige teorier og matematiske metoder,
- kunstneriske frembringelser,
- abstrakte ideer
- plantesorter, dyreracer, menneskelige gener i deres naturlige tilstand
- fremgangsmåder inden for kirurgisk eller terapeutisk behandling
Frembringelsen skal være en praktisk realitet. Dvs. det skal være muligt at lave opfindelsen.
Kravene til opfindelseshøjde er mindre, men kravet til nyhed er det samme for brugsmodeller som for patenter.
Reglerne er oprindeligt tiltænkt Georg Gearløs-typen, som opfinder i sit eget hjem, men dette har vist sig at høre til sjældne tilfælde. Opfindelser bliver næsten altid gjort i virksomheder, som er bemidlede til at investere i forskning og udvikling.
Brugsmodeller kan anvendes som en del af en virksomheds patentstrategi til at beskytte mindre vigtige opfindelser. Det er muligt at konvertere en brugsmodelansøgning til en patentansøgning, hvis det inden for det første år viser sig, at opfindelsen er af større værdi end først antaget. Derved får virksomheden mulighed for at afprøve markedet. En patentansøgning kan også konverteres til en brugsmodelansøgning og gennemføres til registrering hurtigere end patentansøgningen. Dette giver mulighed for at fremrykke muligheden for at håndhæve en opfindelse over for tredjemand.
Ansøgningsprocessen for registrering af en brugsmodel er langt mere smidig end ved patentproceduren, både hvad angår tid og omkostninger. Der indgives en ansøgning til Patent- og Varemærkestyrelsen. Styrelsen foretager alene en prøvelse af om de formelle betingelser for udstedelse af en brugsmodelregistrering er opfyldt.
Der gælder samme formkrav for ansøgningen som et patent. Ansøgningen skal således indeholde en beskrivelse af, hvad der ønskes beskyttet samt en så klar, tydelig og effektiv patentbeskrivelse, at branchens fagfolk skal kunne udøve opfindelsen, når brugsmodelbeskyttelsen ikke længere er gyldig. Der stilles dog slet ikke samme strenge krav til ansøgningens opbygning.
Reglerne for brugsmodeller er ikke internationalt harmoniseret i lige så høj grad som patenter. Dog er stater, som har tiltrådt Patentsamarbejdskontrakten (PCT), og hvis lovgivning indeholder regler om brugsmodelbeskyttelse, forpligtet til at fastsætte regler om internationale brugsmodelansøgninger.
Beskyttelsestiden for en brugsmodel er 10 år ved fornyelse hhv. 3 og 4 år ad gangen.